Skødstrup

Væksthuset ligger i Skødstrup i et grønt område lige op til kirkeskoven. Vi bor i skønne omgivelser og har en storslået udsigt over Helgenæs og Kalø Vig og kun to km til stranden.

Skødstrup ligger ca. 17 km nord for Århus C. Løgten-Skødstrup er vokset sammen og har tilsammen ca. 6.600 indbyggere (2012). Skødstrup ligger tæt på skov og strand og Djurslandsmotorvejen. Byen er i kraftig vækst, med mange nye boliger og butikker.

Offentlig transport

3 minutters gang fra Væksthuset kører busser til Århus (og videre til Djursland) og stationen ligger ca. 7 minutters gang væk. Busserne kører ca. hvert kvarter i myldretiden, mens toget kører to gange i timen.

Forretninger mm.

I gåafstand ligger Brugsen, et pizzeria og Skødstrup Lægehus. I Løgten, et par km fra bofællesskabet, ligger bl.a. Kiwi, Fakta, SuperBrugsen, byggemarked, tøjbutikker, banker, fitnesscenter, bager og tankstation.

Skole og institutioner

I Skødstrup-Løgten-området ligger en vuggestue, to børnehaver og seks integrerede institutioner, hvoraf de fleste ligger meget tæt på Væksthuset. I Skødstrup ligger desuden Skødstrup Skole med mere end 800 elever og SFO.