Historie

Af Anne Marie og Johan Fjord Jensen 1992, revideret i august 2009

Historien om Væksthuset går tilbage til ca. 1986, da en gruppe tog initiativ til oprettelse af et væksthus i økologisk stil. Placeringen lå imidlertid så tæt på Studstrupværket, at solvarme og lign. ikke kunne betale sig, og oprettelsen gik bla. derfor i stå.

I 1988 blev planen bragt til live igen. En forholdsvis tilfældig gruppe mennesker, der gradvis supplerede sig med med andre, besluttede - sammen med en advokat - at genoplive idéen om et andelsbofællesskab. På det tidspunkt var byggeriet i samfundet stort set gået i stå. Der var dog ét område, hvor der stadig skete noget, og det var andelsboligerne, som der fortsat blev ydet tilskud til opførelsen af.

Man skelnede mellem entreprenørstyrede og brugerstyrede fællesskaber. De entreprenørstyrede var fællesskaber, hvor en eller anden 'entreprenør' lagde billet ind i den kommunale pulje på en portion af støttepengene og derefter bare gik i gang med med at opføre boligerne, som man derefter solgte. Den slags bofællesskaber var (og er) normalt med et forholdsvis lille fælleshus, som man udlejer til særlige begivenheder, men uden regelmæssig fællesspisning. Sådan er vistnok flertallet af seniorboligbebyggelser indrettet i dag.

Anderledes med de brugerstyrede bofællesskaber. Her var initiativtagerne en lille gruppe mennesker, der i forvejen kendte hinanden, og som var interesserede i at bo i eller anden form for fællesskab. Almindeligvis er fælleshuset her større og i de fleste tilfælde spiser man sammen på en regelmæssig basis. Her praktiseres altså en andelstanke, som fik et nyt område for udfoldelse og fortsat består.

Væksthuset var som andelsbofællesskab vel nærmest brugerstyret, og det er det blevet ved med at være. De første af de i alt 16 husstande flyttede ind i vinteren 1989, men uden at alle huse endnu var solgt på det tidspunkt. Nogle kendte hinanden på forhånd, andre gjorde det ikke. I det hele taget var det en ret tilfældig sammenblanding af gruppen. I de følgende par år skete der en vis udskiftning, så fællesskabets beboere efterhånden mest kom til at bestå af forskellige former for pædagoger og socialarbejdere.

Som man kan forestille sig, så husene temmelig sølle ud ved de første indflytninger - de fleste havde endnu ikke fået anlagt private haver og fællesarealet lå uden pleje på en bar mark, der ganske vist skrånede (så lidt variation var der da). Siden er bofællesskabet jo blevet mere kultiveret og farverigt at se på. Både de private haver og fællesarealerne er blevet tilplantet, der er blevet lagt flisegange og der er anlagt to bålpladser, en boldbane og en pétanquebane. Vi har bygget cykelskur og fælleshuset er blevet tilbygget og i øvrigt ombygget i 2000 for overetagens vedkommende. Tidligere havde vi høns og hønsehus og det får vi nok igen. Arbejdet med fælles projekter sker på den månedlige arbejdssøndag.

Selve navnet 'Væksthuset' beholdt man fra det oprindelige projekt, men bortset fra et enkelt lille fælles drivhus er der ikke meget væksthus over vores bebyggelse i dag. I løbet af årene har der dog udviklet sig en stigende økologisk bevidsthed.

Igennem årene har det daglige grundlag for vores fællesskab været spisningen. Siden spiseordningen begyndte i sommeren 1989 har man haft fællesspisning 4 dage om ugen. Flertallet af de oprindelige indvånere levede ved indflytningen i parforhold og havde mindre børn. Efterhånden som børnene er vokset til og har krævet mere plads, er det sket en vis udskiftning. Karakteristisk nok foretrækker flertallet af udflytterne fortsat at bo i Skødstrup og nogle af dem har stadig deres gang i Væksthuset.